Kroppen i balance tilbyder
Kropsterapi
Til dig, der mærker uro, utilpashed og smerter i krop og sind - og gerne vil genfinde balancen og få mere energi.
Kropsterapi til børn
Kropsterapi er gavnligt for børn. Den støtter dem både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.
Cupping / Bindevævsmassage
Sugekopper, der skaber vakuum, fremmer heling og forbedrer kroppens energiflow.
Japansk Lifting
Til dig, der vil have et naturligt ansigtsløft. Mindsker tegn på ældning og fremmer sundere hud.
Ansigtsmassage med cupping og Gua-Sha
Forynger og opstrammer huden i ansigtet uden brug af kirurgiske indgreb - samtidig med, at det er en velværebehandling, der bare føles fantastisk.
Øreakupunktur
Øreakupunktur et effektivt redskab mod smerter og ubalancer i kroppen. Giver blandt andet ro på nervesystemet.
NADA
Specifik form for øreakupunktur, der bruges primært til at støtte op om at håndtere stress, angst og andre følelsesmæssige eller mentale udfordringer.
Myggebehandling
Du undgår ikke myggestik, men behandlingen stopper kløe og hævelser.
Livets skønhed findes i de små øjeblikke - de uventede smil, den varme solnedgang og de stille stunder, hvor alt føles fuldendt
Børn og Kropsterapi
Første gang kommer barnet sammen med en voksen - og vi starter normalt med en samtale.
Her kan barnet fortælle, hvordan de har det, og om der er nogen særlige problemer eller emner, de synes er væsentlige at få fortalt. Du kan som forælder naturligvis også fortælle, hvad du oplever.
Ofte samtaler vi også under behandlingen – både for at blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe barnet. Og som en del af behandlingen.
Alt efter hvordan barnet har det, vælger de om mor/far skal blive i lokalet under behandlingen eller om de skal sætte sig ud og vente.
Ellers foregår behandlingen, som hos voksne.
Ved mindre børn behandles de, mens de ligger på maven hos forældre/værge.
En kropsterapi behandling varer ca. 30 minutter – men tiden kan variere lidt fra gang til gang, alt efter hvad barnet har behov for.
Cupping/Bindevævsmassage
Cupping/Bindevævsmassage udføres med sugekopper som enkeltstående behandling eller som en del af kropsterapien.
Massageformen har flere positive effekter og anbefales fx. til behandling af smerter og stivhed i muskler og led.
Behandlingen har til formål at øge blodgennemstrømningen i kroppens bindevæv og herved rense for affaldsstoffer og ophobet væske.
Bindevævsmassage er en behandlingsform, der via vacuum løsner bindevævet og øger blodcirkulationen. Dette bevirker, at fedtforbrændingen øges, huden opstrammes - og derfor er behandlingen også særlig gavnlig ved cellulite.
Ved at forbedre blod- og lymfecirkulationen kan behandlingen styrke immunsystemet og hjælpe kroppen med at bekæmpe infektioner og sygdomme.
En cupping/bindevævsmassage varer ca. 30- 60 min, alt efter om der behandles et enkelt område eller flere steder på kroppen.
Japansk Lifting
Japansk Lifting er meget mere end en almindelig ansigtsbehandling. Denne skønne behandling kombinerer en japansk behandlingsmetode med ansigtszoneterapi, lymfedrænring og ansigtsmassage - og er derfor meget afstressende og balanceskabende.
Japansk Lifting afhjælper ansigtets ydre tegn på aldring ved at minimere fine linier, rynker og poser under øjnene. Det gør den ved at afslappe spændte muskler, stimulere muskulaturen i ansigtet og tilføre huden en fantastisk glød. Samtidig reguleres kroppens fysiske funktioner og følelsesmæssige tilstande.
Japansk Lifting er 100 % naturligt og behandlingen udføres manuelt med hænderne - og henvender sig til dig, der ikke ønsker at gøre brug af fx. botox, restylane eller kirurgi.
Jeg anvender udelukkende økologiske produkter - samt 100 % ren økologisk koldpresset Hybenkerneolie, der er fantastisk til den sensitive, tørre eller aldrende hud.
Med Japansk Lifting får du
afrensning og dybderens med lermaske
afslappende og afstressende hovebundsmassage
ansigtsmassage samt ansigtszoneterapi og lymfedræning
dybdegående fugtgivende ansigtsmaske
afslappende fod- eller håndmassage
En Japansk Lifting behandling varer ca. 50 minutter.
Ansigtsmassage med Cupping og GUA-SHA
Hvis du elsker holistisk skønhedspleje, og vil forbedre din naturlige skønhed, så kan ansigtsmassage med cupping og Gua-Sha være lige noget for dig.
Det er en 100 % naturlig vej til en smukkere, mere fast og spændstig hud. Behandlingen virker afspændende på ansigtsmusklerne, de fine linier mindskes og du opnår en smukkere og mere vital ansigtsglød.
Den afslappende behandling består af
Let afrensning med økologisk rensemousse
Gua-Sha massage med økologisk og cellefornyende hybenkerneolie
Væskedræning i ansigtet
Kosmetisk Cupping for øget elasticitet og glød
Blid ansigtsmassage med rosa quartz faceroller
Kosmetisk Gua-Sha behandling er den ultimative wellnessbehandling, der forskønner og plejer din hud, og er samtidig yderst afstressende. I ansigtsmassagen arbejdes der med at øge blodcirkulation i hud og bindevæv, samt at aktivere lymfedrænere.
En ansigt massage behandling varer ca. 50 min.
Øreakupunktur
Gennem øreakupunktur får du en behandling, hvor små nåle placeres i specifikke punkter i ørerne, som hver især korresponderer med forskellige dele af kroppen.
Denne metode stimulerer kroppens naturlige helingsprocesser, lindrer smerter, reducerer stress og fremmer en dyb følelse af ro og velvære.
Måske oplever du daglige smerter, stress eller angst, der påvirker din livskvalitet. Du føler behovet for at genoprette balancen i din krop og dit sind uden brug af medicin eller invasive behandlinger. Øreakupunktur kan være svaret på din søgen efter en holistisk løsning.
Øreakupunktur kan nemt kombineres med anden behandlingsform.
Behandlingen foregår ved, at jeg finder specifikke punkter i øret - og så sætter jeg en nål i.
Jeg behandler både med nåle, som skal sidde i øret i ca 30-40 min og så tages de ud igen - og med ASP-nåle, der er beregnet til at sidde i ørepunktet i op til 14 dage. De falder oftest selv ud.
NADA
NADA er en specifik form for øreakupunktur, der bruges primært til at støtte mennesker i at håndtere stress, angst og andre følelsesmæssige eller mentale udfordringer.
NADA er en blid behandlingsform, der
hjælper til at acceptere og mærke dig selv
hjælper til at give ro i krop og sind
hjælper til at genfinde din indre styrke
Ved NADA bruges 5 specifikke punkter i hvert øre, der stimuleres ved hjælp af små, sterile akupunkturnåle. Derefter sidder/ligger du med nålene i.
Hvis du er nåleforskrækket er det muligt at give NADA kugler. Kugler sidder i øret op til 14 dage. Effekten er dog ikke lige så god som nålene.
Til børn under 7 år gives kun kugler.
Behandlingen varer ca. 45 min, første gang lidt længere.
Myggebehandling
Speciel akupunkturbehandling med nål i et specifikt punkt på foden, der har betydning for, hvordan et myggestik føles.
Jeg kan ikke forhindre myg i at stikke dig - jeg kan til gengæld aktivere de hormoner/signalstoffer, der dulmer kløen.
Virkningen sker på under 5 minutter og holder ca. 3 måneder.
Der er ingen bivirkninger.
Behandlingen varer ca. 15 min
Hvad koster det?
Kropsterapi
475 kr.
50-70 min.
Børn og kropsterapi
250 kr.
ca. 30 min
Cupping / bindevævsmassage
50-60 min.
475 kr.
Japansk Lifting
475 kr.
ca. 50 min
Ansigtmassage med cupping og gua-sha
475 kr.
ca 50 min.
Øreakupunktur
ca. 40 min
300 kr.
NADA
45 min.
100 kr.
Myggebehandling
150 kr.
15 min.